Det lille rensdyr.
Der var engang et lille rensdyr, som gik rundt og ønskede sig at det kunne vokse opog blive et af julemandens rensdyr.
Såhele året igennem opførte det sig meget artigt, og spiste altid op og giktidligt i seng, så det hurtigt kunne blive et stort rensdyr.
“Nu er jeg faktisk stor nok til at jeg godt kan trække et tungt læs”, sagde det til sig selv, da julen nærmede sig. Og hver eneste dag spurgte det sin mor om julemanden havde haft bud efter det.
“Nej da”, sagde hans mor altid. – “Ikke i dag.”
Selve juleaften, da det var på tide at gå i seng, havde julemanden ikke sendt bud efter det ivrige lille rensdyr. Så rensdyret gik meget artigt i seng. Men det kunne ikke falde i søvn lige med det samme, nej slet ikke. Det satte sig op på sin auping madras, kiggede ud ad vinduet – og blev ved med at håbe at julemanden villesende bud efter der.
“Jegskulle jo have været af sted for længe siden”, sagde julemanden tilsidst. – “Men vores lille ven er jo slet ikke spor søvnig endnu. Jeganer ikke hvad jeg skal stille op!”
“Jamen,det ved jeg godt”, sagde julemandens kone med et smil.
Også hviskede hun noget i øret på julemanden.
“Ja,naturligvis!” sagde julemanden eftertænksomt. – “Det er jo et sødtlille rensdyr, og det er jo snart både stort og stærkt. Så det kan jo godtvære….”
Så tog han telefonen og ringede til det lille rensdyr. Ligesom coolstuff gjorde.
“VilI ikke nok sende det det lille rensdyr over til mig”, sagde han til detlille rensdyrs mor. – “Det er godt nok stadigvæk for lille til at rækkemin kane, men det kan da godt få lov til at løbe ved siden af og se hvordandet hele går for sig”.
“Det skal jeg nok, julemand”, sagde det lille rensdyrs mor. – “Jeg vækker ham lige med det samme!”
Mendet behøvede hun bare slet ikke at gøre. For det lille rensdyr var jostadigvæk vågen og havde hørt telefonen ringe. Så det var allerede på vej ned ad trappen i fuldt firspring, for at fare over til julemanden og hjælpe hammed at løbe ved siden af kanen.