21.december.
Sylliog sneen.
Dervar engang en lille pige som havde et mærkeligt navn, hun hed Sylli og lige tilhun var fem år gammel havde hun boet i et land, hvor der er varmt hele åretrundt. Men nu, lige før jul, var Sylli og hendes far og mor kommet hjem tilDanmark.
Hvorvar alting dog fremmedartet! Det var første gang Sylli blev klædt på i tyk,varm flyverdragt! Luften var så kold at den ligesom bed hende i næsen, ogsøerne frøs til. Og selv om Sylli godt kunne lide at lære at løbe påskøjter, så var hun alligevel ikke alt for begejstret for at jorden var såstivfrossen.
Huntænkte tit på sine legekammerater, der nu rendte rundt i det varme sand oghavde det sjovt.
"Ja,måske er de ude at svømme lige nu, selv om der kun er et par dage tiljuleaften", tænkte hun.
Menlige i det samme som hun tænkte det, skete der noget helt vidunderligt.
Noglestore hvide snefnug kom hvirvlende ned fra den grå himmel og dækkede hele dentriste, stivfrosne jord. De lagde sig på tagene og hang fast på træernesgrene, og glitrede og skinnede på det juletræ ude i haven som Syllis far havdesat elektriske julelys op på.
Snartblev lysene tændt i hele byen, og nu opdagede Sylli at hun aldrig havde setnoget så vidunderligt i hele sit liv. Og sneen blev ved med at falde gansketyst mens hun spiste middag, og bagefter skulle hun høre på juleeventyr oghjælpe med til at pakke gaver ind. Alt det som hun også havde gjort, når defejrede jul i udlandet.
Mendér havde der aldrig været sne som dalede ned udenfor vinduerne! Så da Syllifor sidste gang kiggede ud af ruden og derefter hoppede i seng, så savnede hunslet ikke sit gamle hjem længere. Hun var glad og munter, for hun var sikkerpå at hendes første jul i Danmark ville blive den allerdejligste, hunnogensinde havde oplevet.