20.december.
Hr.Løves æske.
"Hr.Løve", sagde fru Løve, – "i år sørger du nok for at købejulegaver, der kan puttes i æsker, ikke? Kan du huske, hvor meget tid vi brugtepå at pakke ind i fjor?"
"Ja,mon ikke!" lo hr. Løve – "For eksempel den dér legetøjsgiraf, somvi til allersidst måtte bukke sammen! Ja i år skal jeg nok sørge for, at viikke får alt det bøvl."
Også tog hr. Løve ind til byen for at købe julegaver i stormagasinet. Han gikstraks derhen, hvor de solgte gaveæsker, og han købte den ene æske efter denanden – æsker i alle mulige størrelser og former.
Detvar ellers noget der fyldte noget!
Æskernegik hr. Løve næsten helt op til hatten, så han havde svært ved at se, hvorhan gik. Julegaver ville han slet ikke kunne bære oveni.
Hr.Løve kunne ikke komme til at sætte æskerne fra sig, for han var bange for atfolk ville træde dem i stykker. Og så meget som han havde at slæbe på kunnehan umuligt nå hen til en disk for at sige: Frøken, jeg kunne godt tænke migat høre, hvordan den dér spilledåse lyder.
Dervar ikke andet at gøre end at sætte sig ind i en taxi og køre hjem lige meddet samme.
"Detvar da hurtigt", sagde fru Løve forundret, da han kantede sig ind addøren. – "Er du nu også sikker på, at du har købt en gave til hvereneste én der står på huskesedlen."
"Næh",sagde hr. Løve og så lidt halvforlegen ud. – "Faktisk har jeg ikkekøbt en eneste gave til nogen som helst!"
"Mæ-æn,"sagde han og nippede til en af de kager fru Løve havde bagt, og nu så han heltfornøjet ud, – "der er jo endnu fire dage til juleaften, og i år kan vivære helt sikker på at ligegyldigt hvad slags gave jeg køber, så har vihelt, helt sikkert den rigtige æske at komme tingene i."