18.december.
Detlille grantræ.
Dervar engang en stor snedrive, og midt i den stod der et lille grantræ.
Ogdet lille grantræ frøs.
"Gådin vej" , sagde træet til sneen.
Mensneen blev der, og der kom hele tiden mere og mere af den. Den lagde sigtættere og tættere om det lille grantræ.
Bådefuglene og de store træer i skoven og menneskene sagde: "Sikke dog endejlig sne! Det bliver vel nok en skøn, hvid jul i år".
Mendet lille grantræ, der stod helt mutters alene i snedriven, sagde: "Det eren væmmelig sne. Jeg bliver helt tildækket og væk, og hvad skal der så bliveaf mig"?
Menlige i det samme lød der nogle ringende bjælder, og en lille kane kom kørendeigennem sneen.
Dersad en lille dreng i den. Og han sagde: "Se! Der er et lille træ – deter lige sådan èt, jeg godt kunne tænke mig".
Også sprang han ud i sneen.
Hangravede det lille grantræ op med rødder og det hele.
Såanbragte han det i sin kane.
Ogtog det med hjem fordi det skulle være hans juletræ.
Ogsneen blev ved med at falde og falde, så tyst, så tyst, og snedriven voksedesig høj og hvid og stille, men nu stod der ikke længere noget lille grantræ iden.